Vigtige opgaver venter!

Sødt ser det ud: Far og søn børster tænder klokken seks om morgenen.
Men bag dette billedet er der en virkelighed med meget alvorlige og vigtige opgaver forude.
Indalik er nemlig blevet så stor, at tandbørstning nu er en nødvendighed (hvis vi da ikke skal slås med ham senere). Vi er heldige, at han endnu syntes at det er sjovt.
Men drengen kravler også rundt, og hiver ting og sager ned og syntes, at det er helt vildt fedt, at både mor og far råber NEEEEEEEEEEEEJ, når han hiver fat i noget der ikke må hives i.
I starten var det åh så sødt og rigtig, rigtig dejligt at dette vidunderlige menneskebarn havde lært at fise rundt på egne arme og ben.
Men nu er der efterhånden gået et par måneder, så nu er det ikke så "sjovt" længere.
Der skal opdrages, files hjørner og skæres igennem.
Men FØJ det er sku svært, når man står med dette kærligheds-, ønske- og elsket barn, der bare smiler sødt til én, når han laver "ulovlig" ballade.
HJÆÆÆLP!!

MÅNEDENS TIP AF SORTEBÆR

Det kan godt være det er lidt ulovligt, men jeg gør det nu alligevel.

Har nemlig lige lavet verdens bedste sirup af sortebær. En opskrift jeg har fået af en veninde jeg helst ikke vil være foruden. Her er opskriften, som er så nem at det næsten er flovt.

Tag sortebær, sukker (lige meget af hver: Ekspl. 500 g. sortebær/500 g sukker) og en vanilje stang.

Smelt sukker og sortebær sammen i en gryde, sammen med den vaniljestangen som er åbnet og skrabet ned i gryden.

Det hele bliver presset gennem en gammeldags si, og derefter skal det hældes igennem en tragt. Sirupen køles af og opbevares køligt.

VOILA!! Kom det hen over en omgang lækker is, og indse hvorfor livet er HERLIGT!

En moderlig opfordring

Hvis man føler at verden er gået lidt i stå, så REJS UD-VÆK!
Har lige været et smut i Sisimiut og se til, at min ældste guldklump trives, og for at fejre hans 17 års fødselsdag.

Det var en tur som på mange måder var en vitamin indsprøjtning. (MULTI vitamin indsprøjtning, er måske mere passende i dette tilfælde).
Godt nok varede turen kun fire dage, men jeg fik:

1. Endnu engang set med en moders øjne, at det glæder dit barn (uanset alder) at interesse, opmærksomhed, engagement og omsorg så sandelig overvinder alt.

2. Konstateret at jeg kan sove roligt, fordi Kunuk klarer: "første barn fra reden og påbegyndt uddannelse" -opgaven så flot!

3. Fik set og dyrket en kær, gammel klassekammerat og hendes familie.

4. Koblet fra og hvilet kroppen, fysisk og mentalt, da jeg var afsted helt alene, og opholdt mig meget i naturen.

5. En masse inspiration i form af håndarbejde og madlavning.

6. Indset at jeg er en meget heldig kvinde med en mand, der klarer at passe hus og alle ungerne derhjemme HELT ALENE, uden af kny, og hellere end gerne det for min og Kunuk's skyld.

SÅ månedens opfordring til mødre, der føler de er gået lidt i stå: REJS UD ALENE, og se det hele lidt på afstand.

DET ER FOR FEDT!!