Èn flyver fra reden

Kunuk, min ældste søn på 16 er blevet optaget på HTX og rejser til august.

Skolen ligger i Sisimiut, og det betyder at han skal væk fra den rede, som jeg har beskyttet ham i, siden han kom til verden.

Mange tanker går igennem én, når ens førstefødte pludselig skal stå på egne ben. Jeg syn's lige han er blevet født?!!

Hans første skridt, tand, første ord og første skoledag er blandt de mange dejlige minder som står klokkeklare i mine erindringer.

Det er ikke fordi jeg er ked af det, eller triller en moderlig tårer endnu..... Men mon ikke det kommer, når jeg d. 18. august siger farvel til ham.

Dialog løser alle problemer. Og ikke fordi det er et problem, så har jeg alligevel talt med min søn om, at jeg har tænkt meget over hans barndom, siden han fik sit optagelsesbrev fra skolen.

Til det sagde han: "Jamen mor, der er jo kun Sisimiut. Det da ik så langt væk".

Jeg tror jeg har gjort noget rigtigt i min opdragelse af Kunuk..... Eller også er det ungdommens ukomplicerede og fjerlette tankegang, der får ham til at svare sin mor på den måde.

Men han er vist klar.

Klar til at flyve fra reden, og ja; Der er heldigvis ikke så langt til Sisimiut!!!!